Sommerhusudlejning
med koncepter
Koncepter 2008/2009
Gratis badeland
Gratis aktivitetscenter
Miniferie
Sparferie
8-10% rabat
Valgfri ankomst
Energisparehus
Strømrabat
Husdyr-fri
Hyggehus
Udsigtshus
Aktivitetshus
Business-hus
Mondæne Landsteder
Sommerhusudlejning
Din lejeindtægt...
Ved udlejning af sommerhus er det kvaliteten og beliggenheden af dit sommerhus afgør, hvor meget lejerne betaler.
Sommerhusudlejning med koncepter
Mangfoldighed er nødvendig indenfor sommerhusudlejning, for mens nogle lejere af sommerhuse går efter prisen, går andre efter oplevelsen. Uanset hvad, så har kunderne mange indgangsvinkler til at finde det helt rigtige sommerhus.
Sommerhusudlejning i samarbejde med vores husejere
Koncepterne har vi udviklet i samarbejde med vores sommerhushusejere, og vi forsøger hele tiden at optimere koncepterne og udvikle nye for at gøre sommerhusudlejning og det at holde ferie i et dansommer sommerhus attraktivt.
Nogle sommerhusejere vil måske undre sig over, hvorfor dansommer lægger så stor vægt på koncepter i forbindelse med sommerhusudlejning. Måske vil du endda få det indtryk, at det er nødvendigt at være tilmeldt et koncept for at udleje dit sommerhus gennem os. Her vil vi gerne slå fast , at det bestemt ikke nødvendigt at have et "koncept-sommerhus", men der er ingen tvivl om, at koncepterne er med til at præsentere sommerhusudlejning og ferie mere interessant.

Et eksempel
Lad os give et eksempel: Alle sommerhuse kan naturligvis ikke blive til Mondæne Landsteder, men fordi dansommer kan tilbyde denne form for ferie, sker det ofte, at nye kunder finder frem til dansommer sommerhusudlejning. Det kan godt være, at de ved at lede efter et Mondænt Landsted falder over et klassisk sommerhus, som de lejer i stedet for.
Derfor er det også vigtigt, at koncepterne spænder over så mange kundegrupper som muligt, og netop derfor forsøger dansommer i samråd med husejerne og lejerne (via vores salgsafdeling) hele tiden at følge de aktuelle strømninger på markedet for sommerhusudlejning. Når vi opdager nye ønsker til sommerhusudlejning, som det er muligt at omsætte i et koncept, prøver vi at markedsføre et sådant koncept overfor husejerne og lejerne.
Som husejer kan du være sikker på, at vi vil lave en stor markedsføringsindsats for sommerhusudlejning med disse koncepter. Samtidig kan du være sikker på, at vi også vil give sådanne koncepter tid til at blive kendte på markedet for sommerhusudlejning. Et koncept vil derfor altid blive markedsført i min. 3 år.
Både i vores store kataloger og på vores hjemmesider er koncepter vejen til nye kunder inderfor sommerhusudlejning. Alene det, at vi udvikler nye tiltag for øge sommerhusudlejningen, gør at vores hjemmeside bliver besøgt af flere og flere interessenter.
Din ejerrådgiver står altid parat til at vejlede dig omkring sommerhusudlejning med koncepter.
Se vores seneste folder om sommerhusudlejning med koncepter
Koncepter sæson 2008
Sommerhusudlejning med gratis adgang til badeland eller aktivitetscenter
Som et ekstra tilbud til vores kunder tilbyder dansommer sommerhusudlejning med fri adgang til et badeland eller aktivitetscenter.
Tilbuddet gælder hele året og for alle sommerhusets gæster indenfor det pågældende badelands eller aktivitetscenters åbningstider. Badelandene og aktivitetscentrene ligger så vidt muligt i nærheden af sommerhuset.

Her har man mulighed for at sjov og underholdning i et badeland eller at dyrke sin yndlingssport eller måske prøve en helt ny slags sport, når man er på ferie i Danmark.
Måske vil gæsterne hellere have en sjov oplevelse på bowlingbanen med familien eller vennerne eller hoppe i et lunt svømmebassin og muntre sig i det våde element i et par timer, når vejret udenfor viser sig fra sin mindre pæne side?
I et aktivitetscenter vil der ofte være mulighed for både at dyrke sport, svømme og bowle – og for den sags skyld så meget andet – endda på det tidspunkt, hvor det passer lejerne bedst.
For dig som husejer betyder det, at du køber et medlemskab til det givne badeland eller aktivitetscenter, og vi markedsfører det uden omkostninger for dig. Gratis adgang til aktivitetscenter og badeland er meget populært i sammenhæng med sommerhusudlejning og betyder ofte flere udlejede uger. Dermed indtjener udgiften hurtigt sig selv. Desuden gælder medlemsskabet ikke bare dine lejere, men også dig selv og din familie, når I benytter sommerhuset.
På www.dansommer.dk kan du se mere om Sommerhusudlejning med gratis adgang til badeland eller aktivitetscenter, og du er naturligvis også velkommen til at kontakte din ejerrådgiver, hvis du vil vide mere.

Miniferie

Hos dansommer har vi et stort udvalg af sommerhuse med Miniferie, hvilket betyder, at disse sommerhuse kan lejes i 3-5 overnatninger til reduceret pris. I forhold til den normale ugepris er rabatten;
- 3 overnatninger = 30%
- 4 overnatninger = 20%
- 5 overnatninger = 10%
Miniferie gælder i D-, E- og F-sæson og kan tidligst bestilles 4 uger før indflytning.
Sommerhusudlejning med konceptet miniferie, er for de gæster, der måske ikke har mulighed for at holde en længere ferie lige nu, men alligevel har behov for en lille pause i hverdagen til at kommer væk hjemmefra nogle dage på en hyggelig, forlænget weekend eller en Miniferie.
Hvad betyder det for dig som husejer?Sommerhusudlejning, hvor lejerne først kan bestille miniferie 4 uger før ankomst gør, at enkelte dages udlejning kun i meget begrænset omfang blokerer for hele udlejningsuger, hvor indtjeningen er større. Sommerhusudlejning med Miniferie giver lejerne mere fleksibilitet og øger muligheden for at de lejer netop dit sommerhus, når de får lyst til en forlænget weekend. Hvis du har lyst til at tilbyde miniferie, skal du blot kontakte din ejerrådgiver

SPAR-ferie
Står Spar-symbolet ved et sommerhus, er der tale om sommerhusudlejning til en særlig gunstig pris i F-sæsonen. Dette tilbud er frem for alt knyttet til vores mange luksussommerhuse, hvor tilbuddet åbner nye feriemuligheder til en meget attraktiv pris.
Hvad betyder det for dig som husejer? Sommerhusudlejning, hvor prisen er ekstra lav i lav-sæsonen gør selvfølgelig din indtjening pr. uge lavere. Til gengæld fremstår det meget attraktivt overfor lejerne og er dermed medvirkende til at øge antallet af udlejede uger. Dermed kan konceptet bevirke en højere indtjening i sidste ende. Tror du denne løsning er noget for dig, kan du kontakte din ejerrådgiver og tilmelde dig.

8-10%
Rabat på udvalgte sommerhuse, hvis et sommerhus bestilles i 2 eller 3 sammenhængende uger. Rabatten gælder alle sommerhuse med dette symbol, og ved bestilling af 2 sammenhængende uger gives 8% rabat, mens 3 sammenhængende uger i det samme sommerhus giver 10% rabat. Denne 2-3 ugers rabat gælder hele året.
Betydning for dig som husejer? Sommerhusudlejning, hvor du tilbyder lejerne denne rabat gør, at du øger muligheden for at kunderne bestiller længere ferieophold i dit sommerhus. Som alle vore andre koncepter i forbindelse med sommerhsudlejning, kan du kontakte din ejerrådgiver, hvis dette er noget for dig
Valgfri ankomst
Det er naturligvis altid en fordel at kunne rejse, når det passer én selv bedst. Samtidig er en god og grundig ferieplanlægning en væsentlig del af ferien, da de færreste ønsker at starte ferien med stress og jag. Spørgsmål som ”Hvordan ser det ud med ferietrafikken?” og ”Kan vi nå færgen, så vi kan afhente sommerhus-nøglen i åbningstiden?” trænger sig derfor uundgåeligt på.
Med sommerhusudlejning med muligheden for valgfri ankomst har dansommer gjort det lettere for jer at tilrettelægge ferie efter præcis egne ønsker og behov, så gæsterne selv bestemmer, på hvilken ugedag de vil ankomme til sommerhuset, og hvornår de gerne vil rejse igen. Valgfri ankomst gælder i D-, E- og F-sæsonen – for sommerhuse med indendørs swimmingpool gælder dog, at bestilling af anden skiftedag end lørdag tidligst kan ske 28 dage før ankomst.
For dig som husejer betyder sommerhusudlejning med valgfri skiftedag, at du ikke kan forvente, at dine lejerere altid kommer lørdag til lørdag, hvilket måske er en forhindring for nogle gæster, der ønsker den almindelige skiftedag. Til gengæld tilbyder du lejerne en fleksibilitet, det tiltrækker andre gæster og er med til at øge udlejningen.

Poolhuse med skæv udlejning
Mange kunder ønsker at planlægge deres ferie i god tid, og derfor har en del af dansommers poolhus-ejere givet adgang til at modtage lejere tidligere end 28 dage før ankomst i D-, E- og F-sæsonen. Konceptet retter sig pri-mært mod ”yderregioner” og ikke mod de traditionelt store turistdestinationer.

Energisparehus
Sommerhuse med dette symbol er udstyret med
- solfanger og/eller
- varmepumpe
Dette betyder, en besparelse på strømregningen i mange perioder. For varmepumper gælder det, at disse ofte i varme perioder kan benyttes som klimaanlæg. Hvis du udnytter denne mulighed, vil det i sagens natur betyde et øget strømforbrug og dermed ikke en besparelse.

Hvilken beydning har det for dig som sommerhusejer? Dette er ét af de koncepter, der kræver en investering, hvis ikke dit sommerhus allerede er udstyret med solfanger eller varmepumpe. Til gengæld er det meget attraktivt for lejerne at slippe med en billigere forbrugsregning, hvilket kan medvirke til at øge din udlejning. Som ekstra gevinst er disse indretninger på længere sigt også en besparelse for dig, når du selv benytter sommerhuset. Er du i tvivl, om du skal lave dit sommerhus til et energisparehus, kan du altid få rådgivning hos din ejerrådgiver. Det er gratis og uforpligentende, og du behøver ikke at have underskrevet en udlejningskontrakt om sommerhusudlejning for at kontakte os.

Strømrabathus
Strømrabatten gælder i perioden 01.04 til 30.09. Sommerhusudlejning med strømrabat indebærer, at lejer får den første del af strømmen gratis. Udgiften deles ligeligt mellem husejer og dansommer, og rabatten gælder pr. booking og ikke ved miniferie.
Ved standard- og saunahuse får lejer 20 Euro til el, ved spahuse drejer det sig om 30 Euro, mens beløbet for poolhuses vedkommende er på 40 Euro.
For dig som husejer betyder det, at du ligesom dansommer får lidt mindre i lejeindtægt pr. udlejning -til gengæld bliver dit sommerhus mere attraktivt for lejere, så det i den sidste ende gerne skulle øge udlejningen af dit sommerhus. Vil du med i strømrabatordningen, kan du kontakte din ejerrådgiver.

Husdyr-fri-huse
I samarbejde med dig som husejer forpligter dansommer sig til sommerhusudlejning, hvor der i de husdyrfri sommerhuse ikke kommer husdyr overhovedet. Det vil altså sige, at heller ikke når du selv som husejer bruger sommerhuset, er husdyr tilladt! dansommer kan dog aldrig garantere fuldstændigt, at alle overholder reglerne vedrørende forbud mod husdyr i de husdyr-fri sommerhuse. Skulle der mod forventning være spor efter husdyr i sommerhuset, og lejer reklamerer på stedet, gives der en slutrengøring, som udføres med det samme.
Færgegaranti
Til dansommers tyske kunder tilbyder vi en færgegaranti. Hvis kunden booker sin færge gennem dansommer mindst 6 uger før ankomst, kan vi stort set altid garantere kunden en plads på den ønskede færgeoverfart og altid til en gunstig pris.
Hvad betyder det for dig som husejer? Det har ingen konsekvenser for dig som husejer, og er en blot endnu en service til dine lejere, der gør det endnu mere attraktivt at leje sommerhus via dansommer.

Hygge-hus

Sommerhusudlejning hvor hygge er fokus !! Hos dansommer har vi udvalgt nogle sommerhuse, som vi mener er indbegrebet af dansk hygge.
Derfor kalder vi disse huse ”Hygge”-huse, og de er altid markeret med dette symbol, så de er let genkendelige. Vores hyggehuse er alle 4- eller 5-stjernede. Alle sommerhusene har brændeovn, og en del har også sauna.
For at gøre opholdet ekstra behageligt har dansommer sammensat en ”Hyggepakke”, som kan bestilles ved at kontakte dansommers salgsafdeling.
Vil lejerne også slippe for at skulle tænke på rengøring af sommerhuset, kan slutrengøring bestilles på det lokale servicekontor.
Er du i tvivl, om dit sommerhus kan markedsføres som et "hyggehus", er du meget velkommen til at kontakte din ejerrådgiver. Vi kommer gerne ud og vurderer dit sommerhus og giver dit et uforpligtende tilbud.

Udsigtshus

Udsigtshuse er for de lejere, der drømmer om at sidde på terrassen en lun sommeraften og nyde den milde aftenbrise og en kølig drink med udsigt til synet af en spejlblank sø, et skovklædt bakkelandskab eller solnedgangen over havet og de hvide skumsprøjt, når bølgerne slår ind mod stranden.
Ved leje af et af dansommers udsigtshuse, er fornøjelsen ved en skøn udsigt sikret, da alle vores udsigtshuse har en særlig imponerende og smuk udsigt fra sommerhuset eller terrassen. Sommerhusene er markeret med eget symbol, så de altid er lette at søge ud. Symbolet markerer, at sommerhusene har udsigt til hav, fjord, sø, klitter eller landskab.
I de fleste tilfælde vil det af husets tekstbeskrivelse fremgå, hvilken type udsigt der er tale om.
Har dit sommerhus en fantastisk udsigt, skal det selvfølgelig markedsføres. Tag en snak med din ejerrådgiver om dine muligheder. Det involverer ingen ekstraomkostninger for dig som husejer.
Aktivitetshuse

Via dansommer sommerhusudlejning kan man også leje sommerhuse, der som fast inventar indeholder populære indendørs aktiviteter som bordtennis, billard eller airhockey. Vi kalder disse sommerhuse for ”Aktivitetshuse”, og de er perfekte til ferie på alle årstider – også når det regner eller sner.
Bordtennis-, airhockey- eller billard-bord er fast inventar, og aktivitetens placering kan altid ses på husets grundplan (grøn markering). I en del af sommerhusene vil der udover de nævnte aktiviteter være yderligere aktivitetsmuligheder som f.eks. dart, PlayStation 2 eller motionsredskaber.
Desuden byder flere af aktivitetshusene på f.eks. petanque- volleyball- eller badmintonbane i tilknytning til sommerhuset, så der er masser af gode anledninger til at få rørt kroppen og dyrke fællesskabet både ude og inde
Er dit sommerhus egent som aktivitetshus? Kontakt din ejerrådgiver og få en uforpligtende vurdering.
For mere information om aktivitetshuse kan du også besøge www.dansommer.dk
Mondæne Landsteder
Sommerhusudlejning kan være meget mere, end hvad man normalt forbinder med ferie i sommerhus. Hos dansommer ved vi, at der er noget helt specielt over livet på landet – en særlig stemning, som giver fred i både krop og sjæl. Derfor har vi udviklet et helt unikt sommerhuskoncept, ”Mondæne Landsteder”, som henvender sig til den kræsne feriegæst, der søger en anderledes ferieoplevelse og samtidig ønsker høj komfort og masser af plads såvel inden- som udendørs.

Et ”Mondænt Landsted” kan ikke sammenlignes med et traditionelt sommerhus. De ”Mondæne Landsteder” er alle tidligere landejendomme og herregårde, som er blevet gennemgribende renoveret og moderniseret, dog med nænsom hånd, så husenes oprindelige sjæl og den autentiske, landlige atmosfære er bevaret.
Fælles for disse feriedomiciler er, at de alle råder over store beboelsesarealer og typisk har plads til 15-30 personer. Indretningen er luksuriøs og stilfuld med dobbeltværelser, flere badeværelser, store veludstyrede køkkener, swimmingpool og/eller spabad samt diverse aktivitetsmuligheder som f.eks. billard, bord-tennis og dart.
De ”Mondæne Landsteders” enestående beliggenhed er også et kapitel for sig. Store, skønne naturgrunde omgiver husene, der er placeret i fredelige og idylliske omgivelser, ofte tæt på vand og skov og langt fra den stressede hverdag.
Med et ”Mondænt Landsted” som ramme om ferien er der tale om sommerhusudlejning ud over det sædvanlige!
Se mere om Mondæne Landsteder på www.dansommer.dk
Har du et landsted, du ønsker at udleje, kommer vi gerne og giver dig et uforpligentende tilbud om sommerhusulejning. Kontakt din nærmeste ejerrådgiver.

Business-hus
Sommerhusudlejning til forretningsfolk. dansommers business-huse er de perfekte rammer for forskellige firmamøder og –arrangementer såsom seminarer, workshops, direktionsmøder, medarbejdersamtaler, minikongresser og meget andet, og sommerhusenes afslappede og inspirerende atmosfære virker fremmende for kreativiteten og team-ånden.
Førsteklasses sommerhuse
Alle vores business-huse er af høj kvalitet med topmoderne udstyr. Desuden har samtlige sommerhuse eget spabad og mindst 4 dobbeltsoverum, ligesom der i mange af sommerhusene vil være fri Internetadgang. For DKK 125,- pr. opredning står sengene klar ved ankomst, så lejerne ikke behøver at bekymre sig om den slags praktiske detaljer.
Arbejde i ferien?

Der er vel næppe nogen, som ligefrem synes det er sjovt at skulle arbejde i sin ferie. Ikke desto mindre kan der ind imellem selv i ferien være uopsættelige arbejdsopgaver, som må ordnes her og nu.
Også i disse tilfælde er dansommers business-huse ideelle og en god løsning for hele familien, for der er altid tale om komfortable sommerhuse, som tilfører ferien noget ekstra – endda helt uden ekstra omkostninger.
Hvis lejerne har særligeønsker til opholdet i et business-hus, kan de altid kontakte dansommers salgsafdeling, som vil kunne opfylde langt de fleste ønsker.
.Se mere om business-huse på www.dansommer.dk
Tror du dit sommerhus vil egne sig som business-hus? Kontakt din ejerrådgiver og få vurderet dine muligheder for sommerhusudlejning

